Kendte diffusionskoefficienter D = 1,4210^-5 m^2/s og viskositet 17,8 μPafra noget gas under normale forhold. Det er nødvendigt at bestemme molmassen M af denne gas og dens type.
Løsning på problemet: For at løse problemet bruger vi Stokes-? Einstein-loven, som beskriver diffusionskoefficientens afhængighed af gassens viskositet og molære masse:
D = (kT)/(6Piηr), hvor k er Boltzmanns konstant (1,38)10^-23 J/K), T – gastemperatur (i K), η – gasviskositet (i Paс), r – radius af et gasmolekyle (i meter).
Den molære masse af gas M beregnes ved hjælp af formlen:
M = (RT)/(Dπd^2), hvor R er den universelle gaskonstant (8,31 J/(mol K)), d er diameteren af gasmolekylet (i meter).
Ved at erstatte de kendte værdier af diffusionskoefficienten D og gasviskositeten η, og også under hensyntagen til, at for gas under normale forhold temperaturen T = 273 K, opnår vi:
r = (kT)/(6πηD) = (1,3810^-23273)/(6s17,810^-61,4210^-5) ≈ 3,83*10^-10 m.
Når vi derefter erstatter værdien af radius r og tager diameteren af gasmolekylet d = 2r, finder vi den molære masse af gassen M:
M = (RT)/(Dπd^2) = (8,31*273)/(
Kendte diffusionskoefficienter D = 1,4210^-5 m^2/s og viskositet 17,8 μPafra noget gas under normale forhold. Det er nødvendigt at bestemme molmassen M af denne gas og dens type.
Løsning på problemet: For at løse problemet bruger vi Stokes-? Einstein-loven, som beskriver diffusionskoefficientens afhængighed af gassens viskositet og molære masse:
D = (kT)/(6πηr), hvor k er Boltzmanns konstant (1,38)10^-23 J/K), T – gastemperatur (i K), η – gasviskositet (i Paс), r – radius af et gasmolekyle (i meter).
Den molære masse af gas M beregnes ved hjælp af formlen:
M = (RT)/(Dπd^2), hvor R er den universelle gaskonstant (8,31 J/(mol K)), d er diameteren af gasmolekylet (i meter).
Ved at erstatte de kendte værdier af diffusionskoefficienten D og gasviskositeten η, og også under hensyntagen til, at for gas under normale forhold temperaturen T = 273 K, opnår vi:
r = (kT)/(6πηD) = (1,3810^-23273)/(6s17,810^-61,4210^-5) ≈ 3,83*10^-10 m.
Når vi derefter erstatter værdien af radius r og tager diameteren af gasmolekylet d = 2r, finder vi den molære masse af gassen M:
M = (RT)/(Dπd^2) = (8,31273)/(1,4210^-5π(23,8310^-10)^2) ≈ 28 g/mol.
Således er den molære masse af gassen omkring 28 g/mol. For at bestemme typen af gas er det nødvendigt at sammenligne den resulterende molære masse med molmasserne af gasser fra kendte tabeller. For eksempel svarer denne molære masse til et nitrogenmolekyle (N2).
For at løse problemet vil vi bruge Stokes-? Einstein-loven, som beskriver diffusionskoefficientens afhængighed af gassens viskositet og molære masse:
D = (kT)/(6πηr),
hvor D er diffusionskoefficienten, k er Boltzmanns konstant (1,38×10^-23 J/K), T er gastemperaturen (i K), η er gassens viskositet (i Pa s), r er radius af gasmolekyle (i meter).
Den molære masse af gas M beregnes ved hjælp af formlen:
M = (RT)/(Dπd^2),
hvor R er den universelle gaskonstant (8,31 J/(mol K)), d er diameteren af gasmolekylet (i meter).
Ved at erstatte de kendte værdier af diffusionskoefficienten D og gasviskositeten η, og også under hensyntagen til, at for gas under normale forhold temperaturen T = 273 K, opnår vi:
r = (kT)/(6πηD) = (1,38×10^-23×273)/(6π×17,8×10^-6×1,42×10^-5) ≈ 3,83×10 ^-10 m.
Når vi derefter erstatter værdien af radius r og tager diameteren af gasmolekylet d = 2r, finder vi den molære masse af gassen M:
M = (RT)/(Dπd^2) = (8,31×273)/(1,42×10^-5×π×(2×3,83×10^-10)^2) ≈ 28 g/mol.
Således er den molære masse af gassen omkring 28 g/mol. For at bestemme typen af gas er det nødvendigt at sammenligne den resulterende molære masse med molmasserne af gasser fra kendte tabeller. For eksempel svarer denne molære masse til et nitrogenmolekyle (N2). Den gas, vi leder efter, er således nitrogen (N2).
***
For at løse dette problem er det nødvendigt at bruge Ficks lov, som beskriver diffusionsprocessen:
J = -D * ∂C/∂x,
hvor J er fluxtætheden af det diffuserende stof, D er diffusionskoefficienten, C er koncentrationen af stoffet.
I dette tilfælde, for en ideel gas, kan følgende udtryk for fluxtætheden af en diffuserende gas anvendes:
J = -D * (∂ρ/∂x) / ρ,
hvor ρ er gasdensiteten.
Da gassen er under normale forhold, kan dens massefylde under disse forhold udtrykkes gennem den molære masse M:
ρ = pM / (RT),
hvor p er gastrykket, R er den universelle gaskonstant, T er gastemperaturen.
Derfor kan vi skrive et udtryk for fluxtætheden af en diffuserende gas i form af molær masse M:
J = -D * (p/RT) * (∂M/∂x)/M.
Fra problemets betingelser kendes diffusionskoefficienten D og gassens viskositet, som kan bruges til at bestemme dens molære masse M.
For at gøre dette bruger vi den velkendte formel for viskositeten af en ideel gas:
η = (5/16) * (M/πRT)^0,5,
hvorfra vi kan udtrykke molmassen M:
M = (mRT/5)^2.
Ved at erstatte de kendte værdier får vi:
M = (17,8 * 10^-6 * π * 8,31 * 273,15 / 5)^2 ≈ 28 g/mol.
Således er den molære masse af gassen cirka 28 g/mol. For at bestemme, hvilken slags gas det er, skal du vide mere om det.
***
Dette kursus giver dig mulighed for hurtigt at mestre programmering, selvom du ikke har nogen erfaring inden for dette område.
Kursusmaterialer præsenteres i et brugervenligt format, der er let at forstå og huske.
Kursusinstruktører er til enhver tid tilgængelige for kommunikation og assistance.
Kursets struktur giver dig mulighed for at gennemføre det i dit eget tempo og uden stress.
Når du har gennemført kurset, kan du begynde at lave dine egne programmer og automatisere rutineopgaver.
Kursets online format giver dig mulighed for at lære programmering overalt i verden.
Kurset indeholder mange praktiske opgaver og projekter, der skal være med til at konsolidere den tilegnede viden.
Kursusmaterialer bliver løbende opdateret og suppleret med nye emner og teknologier.
Kurset er med til at udvikle logisk tænkning og evnen til at løse komplekse problemstillinger.
At tage kurset kan være en god start på din karriere inden for IT-området.